Din autoriserede Body SDS behandler i hjertet af Skanderborg

Giv kroppen de bedste forudsætninger for at ”hele” sig selv

Filosofien bag Body SDS er enkel; Alt, hvad vi tager ind livet igennem, bor i kroppen. Og da krop og sind hænger sammen, vil kroppens tilstand have indflydelse på dit psykiske velvære og omvendt vil psykiske udfordringer have indflydelse på, hvordan din krop har det fysisk.

Body SDS – En holistisk behandlingsform

Body SDS er et unikt dansk behandlingssystem udviklet over tre generationer. Behandlingen har en holistisk tilgang til kroppen, hvilket også kommer til udtryk i navnet – Self Development’s System. 

Det er en behandlingsform, hvor hele kroppen behandles med fokus på at løsne spændinger og øge lymfe- og blodgennemstrømningen. Når dette sker, øges næringen til og i cellerne og udskillelsen af affaldsstoffer forbedres. Kroppen får dermed de bedste forudsætninger for at ”hele” sig selv og dermed lettere ved at løsne spændinger i muskulaturen, inflammationer i sener og hævelser omkring leddene. Selve behandlingen er en kombination af dybdegående massageteknikker, pulserende bevægelser, ledteknikker, åndedrætsøvelser, zonetryk og samtale.

Når der arbejdes dybt med de forskellige spændinger, begynder kroppen og psyken at slappe af, hvilket skaber en tilstand af indre ro. I denne tilstand kan kroppen lettere restituere og har dermed bedre betingelser for at komme sig efter evt. sygdom og skader.

Godt at vide om en Body SDS behandling

Hvordan foregår en behandling?

Behandlingen tager 1 time, og den foregår på dine præmisser og efter det, du ønsker skal arbejdes med. Du bestemmer selv, om du vil have undertøj eller mere tøj på.

Min holistiske tilgang vil løsne spændinger i din krop, og der er plads til både stilhed og snak.

Hvem er Body SDS behandlinger for?

Alle har gavn af Body SDS, da det hjælper på mange forskellige udfordringer, såsom: Knæproblemer, migræne og spændingshovedpine, skulderproblemer, søvn-udfordringer, stress og angst mm.

Body SDS er for alle både med fysiske, psykiske og mentale (tanker) udfordringer.

Hvad kan du forvente efter en behandling?

Det er meget individuelt, hvad du kan forvente efter din behandling, men du vil som regel opleve: Ro, afspændthed, grounding, træthed og måske en tung følelse i kroppen, idet den er blevet ‘renset’ ud.

Jeg anbefaler, at du ikke har alt for mange planer efter din behandling, så din krop kan mærke effekten.

 

Mette Body SDS behandler Skanderborg

Mød din behandler – Mette

Mit navn er Mette Leth Brix, og jeg har selv gået vejen. Jeg har selv fået mange behandlinger og prøvet forskellige kropsterapeuter. Derigennem har jeg også erfaret betydningen af det rum, som dannes mellem klient og behandler.

Jeg bestræber mig derfor altid på at skabe et rum, hvor du kan føle dig tryg og har tillid til mig, så krop og sind har de bedste forhold for at kunne give slip. Body SDS er ikke et ”quick fix”, men sammen kan vi gøre en forskel for dig, din krop og dit sind.

Glæder mig til at møde dig.

”Jeg har gennem et år fået kropsterapi hos Mette. Det er min oplevelse, at Mette har en stor indsigt i hvordan vores følelser kan sidde fast forskellige steder i vores kroppe, hvilket giver en tryghed at komme der igen og igen.

Det har været opløftende for mig hver gang jeg har været hos Mette.”

– Mille Angel

Følg med på Instagram & se hvad der sker hos Body at Balance

Body at Balance v/ Mette Leth Brix

Adelgade 102A, 8660 Skanderborg

  +45 22 81 88 22

 Kontakt@bodyatbalance.dk